HVORDAN LÆRER MAN AT MEDITERE ?

Er det nyt for dig at meditere, vil du opdage, at det er let at lære. Trænede lærere underviser dig skridt for skridt.

For at øvelserne kan virke effektivt, må de være personligt foreskrevne og personligt lært. Der findes mange forskellige typer meditation og en korrekt kombination af øvelserne er nødvendig for at kunne opnå det fulde udbytte.

Teknikkerne bliver givet i flere faser:

- undervisning i, hvordan man lærer den enkelte meditationsproces, der fremmer afslapning og forbereder hver enkelt til at modtage det maksimale udbytte at de personlige teknikker.

- undervisning i de avancerede teknikker inkl. de øvelser, der bliver foreskrevet hver enkelt personligt.

Tilfredshed og lykke ligger ikke i de ydre omgivelser. Kilden til fred og styrke skal findes i os selv.

Vi kan ikke ændre omgivelserne, men derimod vor indstilling til dem.

Der eksisterer ikke én medicin mod alle sygdomme, ligesom der ikke findes én meditationsteknik, der passer til alle mennesker - teknikken skal være individuelt tilpasset.

De individuelt udvalgte, åndelige øvelser, der undervises i, udvikler vort hjertecenter og teknikkerne er designet til alle mennesker, der lever et almindeligt, aktivt liv.


Copyright © 2007 Dansk Meditations Samfund